Romantikken - Sammenlign

Man kan godt trække tråde fra Romantikken til i dag. Manden fra historien Glasskabet f.x. Han var meget materialistisk, og det er der jo stadig mange, der er i dag. Hvis man skal trække tråde den modsatte vej, kan man sige, at serien Bonderøven går meget tilbage i tiden. Han går meget op i naturen og gør tingene selv og på en meget gammeldags måde.

Romantikken - Samlet

I Romantikken handlede det meget om det undrende menneske. Man havde en anelse. Naturen var også en meget stor del af Romantikken. Det guddommelige brugte man også meget tid på.
Man søgte meget tilbage til fortiden, fordi der var krise i landet. Vi havde tabt slaget ved Reden, afstået Norge og var gået statsbankerot. Derfor søgte man tilbage til de gode gamle dage.

Familien Waagepetersen af Wilhelm Martsrand

Billedet ovenover er lavet af Wilhelm Marstrand i 1836, og navnet på det er Familien Waagepetersen.

Personerne er placeret hele vejen over billedet, børnene sidder i en trekant, og billederne hænger også i en trekant. Det er alt sammen for at skabe balance i billedet.

Farverne er mørke og tunge, men ikke for tunge. De grønne gardiner, gør det hele meget roligt.

Alle personerne vender ansigtet mod maleren undtagen barnepigen. Maleren har gjort det for at vise, at hun ikke kommer fra samme familie, og bare er barnepige.

Billedet er et biedermeier maleri. Grunden til det er, at der kun er fokuseret på det trygge og hjemlige. De sidder i deres fine tøj og i deres fine møbler. Børnene ser fine ud og de hygger sig. 

Jeg kan godt lide maleriet, fordi det minder mig om hygge med familien. De ser ud til at hygge sig sammen.

Klokken af H.C. Andersen

Klokken handler om en anelse om, at der er en klokke et sted ude i skoven. Men deres anelse bliver hele tiden blokeret. Det ender med, at det er to børn fra vidt forskellige familier, den ene er kongesøn, og den anden er en meget fattig dreng, der finder klokken, fordi de er er i kontakt med sig selv, og hviler i sig selv.

H.C. Andersen

H.C. Andersen blev født d. 2. april 1805 i Odense og døde d. 4. august 1875. Han er en af verdens mest anerkendte forfattere, og hans digte og historier er blevet oversat til 125 sprog.
Han skrev nogle skuespil til Det Kongelige Teater i 1820'erne, men de blev afvist og erklæret uegnet.
Han blev mest kendt for sine eventyr, og ikke sine digte. Alle mennesker ved hvad "Den lille pige med svovlstikkerne" handler om. Mange andre historier er også meget kendte. F.eks. Fyrtøjet, Prinsessen på ærten, Den lille havfrue, Kejserens nye klæder og Den grimme ælling. Rigtig mange børn har fået læst hans historier op, og de kan bare noget, som andre historier ikke kan.

Universalromantikken

Universalromantikken var en periode i Romantikken. Den varede fra omkring 1800-1807. Universalromantikken blev også kaldet Naturromantikken. "Universal" betyder "som gælder for alle". Alt og alle var forbundet.
Man mente, at naturen var guddommelig, og at alle mennesker, planter og dyr var lavet af naturen. Man troede på, at alt var én stor organisme.
Før romantikken havde man været meget optaget af naturvidenskabelige opfindelser, og at sætte dyr og planter i forskellige kasser. Men i Universalromantikken ville man ikke adskille dem, og sætte dem i kasser. Man ville hellere tænke i sammenhæng og forbindelse.

Man kan, hvad man vil, og man gør, hvad man kan

Michael Kvium har malet to billeder, hvor det første billede er en stor dame, der sidder og spiser et barns indvolde. Ovenover hende holder to engle et banner hvor der er skrevet: Man kan hvad man vil. Budskabet med dette billede er nok at vi kan jo gøre, hvad vi vil så hvorfor, skal vi ikke kunne spise et barn også? Han tager virkelig friheden ud til den yderste grænse.
På det andet billede, ser man damen fra en anden vinkel, hvor der står en bræksøjle ud af munden på hende. Ovenover er der igen to engle der holder et banner hvor der på det står: Man gør hvad man kan. Med dette billede mener han nok at vi ikke har frihed nok til at kunne spise en baby, og det eneste vi kan gøre er at brække os, hvis vi så gør det. Søjlen af bræk kan måske også betyde noget andet. At vi snakker og snakker, men uden alligevel at snakke om noget. At vi ikke kan snakke os ud af alle de dårlige ting vi gør.
Jeg synes at begge billederne er helt groteske. Jeg synes ikke at det ordsprog med, at man kan hvad man vil går så langt, så man kan spise et spædbarn. Men han udtrykker også på det andet billede, at det kan vi ikke. Og det synes jeg virkelig heller ikke, at vi kan!