Romantikken - Sammenlign

Man kan godt trække tråde fra Romantikken til i dag. Manden fra historien Glasskabet f.x. Han var meget materialistisk, og det er der jo stadig mange, der er i dag. Hvis man skal trække tråde den modsatte vej, kan man sige, at serien Bonderøven går meget tilbage i tiden. Han går meget op i naturen og gør tingene selv og på en meget gammeldags måde.

Romantikken - Samlet

I Romantikken handlede det meget om det undrende menneske. Man havde en anelse. Naturen var også en meget stor del af Romantikken. Det guddommelige brugte man også meget tid på.
Man søgte meget tilbage til fortiden, fordi der var krise i landet. Vi havde tabt slaget ved Reden, afstået Norge og var gået statsbankerot. Derfor søgte man tilbage til de gode gamle dage.

Familien Waagepetersen af Wilhelm Martsrand

Billedet ovenover er lavet af Wilhelm Marstrand i 1836, og navnet på det er Familien Waagepetersen.

Personerne er placeret hele vejen over billedet, børnene sidder i en trekant, og billederne hænger også i en trekant. Det er alt sammen for at skabe balance i billedet.

Farverne er mørke og tunge, men ikke for tunge. De grønne gardiner, gør det hele meget roligt.

Alle personerne vender ansigtet mod maleren undtagen barnepigen. Maleren har gjort det for at vise, at hun ikke kommer fra samme familie, og bare er barnepige.

Billedet er et biedermeier maleri. Grunden til det er, at der kun er fokuseret på det trygge og hjemlige. De sidder i deres fine tøj og i deres fine møbler. Børnene ser fine ud og de hygger sig. 

Jeg kan godt lide maleriet, fordi det minder mig om hygge med familien. De ser ud til at hygge sig sammen.

Klokken af H.C. Andersen

Klokken handler om en anelse om, at der er en klokke et sted ude i skoven. Men deres anelse bliver hele tiden blokeret. Det ender med, at det er to børn fra vidt forskellige familier, den ene er kongesøn, og den anden er en meget fattig dreng, der finder klokken, fordi de er er i kontakt med sig selv, og hviler i sig selv.

H.C. Andersen

H.C. Andersen blev født d. 2. april 1805 i Odense og døde d. 4. august 1875. Han er en af verdens mest anerkendte forfattere, og hans digte og historier er blevet oversat til 125 sprog.
Han skrev nogle skuespil til Det Kongelige Teater i 1820'erne, men de blev afvist og erklæret uegnet.
Han blev mest kendt for sine eventyr, og ikke sine digte. Alle mennesker ved hvad "Den lille pige med svovlstikkerne" handler om. Mange andre historier er også meget kendte. F.eks. Fyrtøjet, Prinsessen på ærten, Den lille havfrue, Kejserens nye klæder og Den grimme ælling. Rigtig mange børn har fået læst hans historier op, og de kan bare noget, som andre historier ikke kan.

Universalromantikken

Universalromantikken var en periode i Romantikken. Den varede fra omkring 1800-1807. Universalromantikken blev også kaldet Naturromantikken. "Universal" betyder "som gælder for alle". Alt og alle var forbundet.
Man mente, at naturen var guddommelig, og at alle mennesker, planter og dyr var lavet af naturen. Man troede på, at alt var én stor organisme.
Før romantikken havde man været meget optaget af naturvidenskabelige opfindelser, og at sætte dyr og planter i forskellige kasser. Men i Universalromantikken ville man ikke adskille dem, og sætte dem i kasser. Man ville hellere tænke i sammenhæng og forbindelse.

Man kan, hvad man vil, og man gør, hvad man kan

Michael Kvium har malet to billeder, hvor det første billede er en stor dame, der sidder og spiser et barns indvolde. Ovenover hende holder to engle et banner hvor der er skrevet: Man kan hvad man vil. Budskabet med dette billede er nok at vi kan jo gøre, hvad vi vil så hvorfor, skal vi ikke kunne spise et barn også? Han tager virkelig friheden ud til den yderste grænse.
På det andet billede, ser man damen fra en anden vinkel, hvor der står en bræksøjle ud af munden på hende. Ovenover er der igen to engle der holder et banner hvor der på det står: Man gør hvad man kan. Med dette billede mener han nok at vi ikke har frihed nok til at kunne spise en baby, og det eneste vi kan gøre er at brække os, hvis vi så gør det. Søjlen af bræk kan måske også betyde noget andet. At vi snakker og snakker, men uden alligevel at snakke om noget. At vi ikke kan snakke os ud af alle de dårlige ting vi gør.
Jeg synes at begge billederne er helt groteske. Jeg synes ikke at det ordsprog med, at man kan hvad man vil går så langt, så man kan spise et spædbarn. Men han udtrykker også på det andet billede, at det kan vi ikke. Og det synes jeg virkelig heller ikke, at vi kan!

Frihedens bagside

Det gode ved frihed er, at man kan gøre hvad man har lyst til. Man har lov til selv at træffe sine valg og man har fuldstændig handlefrihed. Du kan selv bestemme hvem du vil giftes med, du kan selv bestemme din uddannelse og du kan også selv bestemme hvad du vil arbejde med bagefter.
 Men friheden har også en bagside. Søren Kierkegaard mener, at hvis vi helt selv får lov til at bestemme så begynder vi at misbruge den frihed vi har. Så derfor mener han også, at vi skal have noget at styre vores liv efter. Kierkegaard synes at Gud er den bedste form for styringsredskab, der findes, fordi, Gud er den eneste der kan overskue hele verden og hele livet på en gang, og han er den eneste der ikke er interesseret i at snyde mennesket. Han mener også at vi har brug for at skubbe ansvaret over på nogle andre eller samfundet, fordi et sådant ansvar som vi mennesker har nogle gange kan blive for hårdt at bære i længden. Tv2 har f.eks skrevet en sang om nogle forskellige personer med vidt forskellige liv, som alle sammen mener at det er samfundets skyld. Og sådan skubber vi altid ansvaret over på alle andre. Det kender vi alle sammen vel også fra hverdagen. Hvis vi kommer for sent til en time sammen med nogle venner, skyder man altid skylden på vennen fordi han lige skulle et eller andet. Det er jo nemmere end at indrømme at der var ens egen skyld.

Skæbnetro

Skæbneteorier:
Der findes nogle forskellige former for skæbneteorier. Astrologien mener at store dele af ens liv er bestemt på forhånd. Den måde stjernerne stod på da du blev født er afgørende for hvem du er og bliver i fremtiden.

Dem der tror på genetik og arv, mener at en organismes egenskaber føres videre til den næste generation. De mener ikke at det er tilfældigt at man får brune øjne hvis ens far har brune øjne og der diskuteres meget om at vi arver det liv vi lever.

Nogle tror også at det miljø vi har levet i og den måde vi har haft det i barndommen spiller ind, når vi bliver voksne og de valg vi skal tage som voksne. I nogle dele af psykologien mener man at mennesket slet ikke er bevidste om de valg vi træffer. Det er underbevidstheden der bestemmer.

I religionens teori mener man at skæbnen er en detaljeret plan for, hvordan hvert enkelt menneske kommer til at leve deres liv på. Men der er stor forskel på hvor meget der er bestemt på forhånd fra religion til religion.

Hvad er med til at bestemme dine valg i livet?


Jeg tror, at det miljø vi lever i og har levet i spiller rigtig meget ind, når vi skal træffe nogle store valg. Hvis man har haft det rigtig hårdt i barndommen og har følt rigtig meget svigt, så får man måske ikke en så god uddannelse, har måske nemmere ved at rode sig ud i kriminalitet og har nemmere ved at træffe nogle dårlige valg.

Frihed og menneskerettigheder

Er det muligt at få en verdenslov til at fungere?

Nej det vil aldrig blive muligt, at få det til at fungere. Der er altid en, et eller andet sted i verden hvor der er en eller andet idiot der tror, at han er højere stillet end alle andre mennesker, og at han har rettighed til at have magten over et helt land og styre det. Ligesom nede i Nordkorea hvor deres diktator lige er død, og så skal de nærmest stå og piske sig selv for at græde, selvom de er rigtig glad for at han er død. Men de får ikke mere frihed af at han er død, fordi der så kommer en ny diktator som minder om den gamle. Som jeg også har læst, så bygger menneskerettighedserklæringen nok mest på den vestlige verdens værdier. Her i Skandinavien, der har vi jo ikke noget diktator til at sidde og sige hvad vi må og ikke må. Vi får også lov til at være med til at bestemme når der skal vælges en ny statsminister, hvor f.eks. i Libyen der sidder der en dikator til han dør og så kommer der en ny der bestemmer det hele igen. De har ingen ret til at bestemme noget. 

Så man kan godt sige at os her i den vestlige verden er mere priviligeret. 

 

Frihed og ansvar

Fællesskab

Frihed og fællesskab er en vigtig del i hverdagen. Alle er på en eller anden måde i et fællesskab. Man bestemmer jo f.eks. ikke hvad for en familie man bliver født ind i. Du kan også selv melde dig ind i et fællesskab. Det kan være et politisk fællesskab, hvor man deler den samme mening om politik. Det kan også være at man deler sin religion med andre som har den samme religion som man selv har. Men religionshistoriker, Mikael Rothstein fra Københavns Universitet forudser at religion efterhånden bliver mere og mere individuelt. Han siger: "Religionen vil fremover fokusere mere på individets åndelige og religiøse behov. De religiøse forestillinger bliver demokratiserede i den forstand, at de rives løs fra de magtstrukturer, de traditionelt har været en del af"
 Du kan også være med i et fællesskab ved at melde dig ind i en sportsklub eller ungdomsklub.