Frihedens bagside

Det gode ved frihed er, at man kan gøre hvad man har lyst til. Man har lov til selv at træffe sine valg og man har fuldstændig handlefrihed. Du kan selv bestemme hvem du vil giftes med, du kan selv bestemme din uddannelse og du kan også selv bestemme hvad du vil arbejde med bagefter.
 Men friheden har også en bagside. Søren Kierkegaard mener, at hvis vi helt selv får lov til at bestemme så begynder vi at misbruge den frihed vi har. Så derfor mener han også, at vi skal have noget at styre vores liv efter. Kierkegaard synes at Gud er den bedste form for styringsredskab, der findes, fordi, Gud er den eneste der kan overskue hele verden og hele livet på en gang, og han er den eneste der ikke er interesseret i at snyde mennesket. Han mener også at vi har brug for at skubbe ansvaret over på nogle andre eller samfundet, fordi et sådant ansvar som vi mennesker har nogle gange kan blive for hårdt at bære i længden. Tv2 har f.eks skrevet en sang om nogle forskellige personer med vidt forskellige liv, som alle sammen mener at det er samfundets skyld. Og sådan skubber vi altid ansvaret over på alle andre. Det kender vi alle sammen vel også fra hverdagen. Hvis vi kommer for sent til en time sammen med nogle venner, skyder man altid skylden på vennen fordi han lige skulle et eller andet. Det er jo nemmere end at indrømme at der var ens egen skyld.

Skæbnetro

Skæbneteorier:
Der findes nogle forskellige former for skæbneteorier. Astrologien mener at store dele af ens liv er bestemt på forhånd. Den måde stjernerne stod på da du blev født er afgørende for hvem du er og bliver i fremtiden.

Dem der tror på genetik og arv, mener at en organismes egenskaber føres videre til den næste generation. De mener ikke at det er tilfældigt at man får brune øjne hvis ens far har brune øjne og der diskuteres meget om at vi arver det liv vi lever.

Nogle tror også at det miljø vi har levet i og den måde vi har haft det i barndommen spiller ind, når vi bliver voksne og de valg vi skal tage som voksne. I nogle dele af psykologien mener man at mennesket slet ikke er bevidste om de valg vi træffer. Det er underbevidstheden der bestemmer.

I religionens teori mener man at skæbnen er en detaljeret plan for, hvordan hvert enkelt menneske kommer til at leve deres liv på. Men der er stor forskel på hvor meget der er bestemt på forhånd fra religion til religion.

Hvad er med til at bestemme dine valg i livet?


Jeg tror, at det miljø vi lever i og har levet i spiller rigtig meget ind, når vi skal træffe nogle store valg. Hvis man har haft det rigtig hårdt i barndommen og har følt rigtig meget svigt, så får man måske ikke en så god uddannelse, har måske nemmere ved at rode sig ud i kriminalitet og har nemmere ved at træffe nogle dårlige valg.

Frihed og menneskerettigheder

Er det muligt at få en verdenslov til at fungere?

Nej det vil aldrig blive muligt, at få det til at fungere. Der er altid en, et eller andet sted i verden hvor der er en eller andet idiot der tror, at han er højere stillet end alle andre mennesker, og at han har rettighed til at have magten over et helt land og styre det. Ligesom nede i Nordkorea hvor deres diktator lige er død, og så skal de nærmest stå og piske sig selv for at græde, selvom de er rigtig glad for at han er død. Men de får ikke mere frihed af at han er død, fordi der så kommer en ny diktator som minder om den gamle. Som jeg også har læst, så bygger menneskerettighedserklæringen nok mest på den vestlige verdens værdier. Her i Skandinavien, der har vi jo ikke noget diktator til at sidde og sige hvad vi må og ikke må. Vi får også lov til at være med til at bestemme når der skal vælges en ny statsminister, hvor f.eks. i Libyen der sidder der en dikator til han dør og så kommer der en ny der bestemmer det hele igen. De har ingen ret til at bestemme noget. 

Så man kan godt sige at os her i den vestlige verden er mere priviligeret. 

 

Frihed og ansvar

Fællesskab

Frihed og fællesskab er en vigtig del i hverdagen. Alle er på en eller anden måde i et fællesskab. Man bestemmer jo f.eks. ikke hvad for en familie man bliver født ind i. Du kan også selv melde dig ind i et fællesskab. Det kan være et politisk fællesskab, hvor man deler den samme mening om politik. Det kan også være at man deler sin religion med andre som har den samme religion som man selv har. Men religionshistoriker, Mikael Rothstein fra Københavns Universitet forudser at religion efterhånden bliver mere og mere individuelt. Han siger: "Religionen vil fremover fokusere mere på individets åndelige og religiøse behov. De religiøse forestillinger bliver demokratiserede i den forstand, at de rives løs fra de magtstrukturer, de traditionelt har været en del af"
 Du kan også være med i et fællesskab ved at melde dig ind i en sportsklub eller ungdomsklub.