mandag den 6. februar 2012

Man kan, hvad man vil, og man gør, hvad man kan

Michael Kvium har malet to billeder, hvor det første billede er en stor dame, der sidder og spiser et barns indvolde. Ovenover hende holder to engle et banner hvor der er skrevet: Man kan hvad man vil. Budskabet med dette billede er nok at vi kan jo gøre, hvad vi vil så hvorfor, skal vi ikke kunne spise et barn også? Han tager virkelig friheden ud til den yderste grænse.
På det andet billede, ser man damen fra en anden vinkel, hvor der står en bræksøjle ud af munden på hende. Ovenover er der igen to engle der holder et banner hvor der på det står: Man gør hvad man kan. Med dette billede mener han nok at vi ikke har frihed nok til at kunne spise en baby, og det eneste vi kan gøre er at brække os, hvis vi så gør det. Søjlen af bræk kan måske også betyde noget andet. At vi snakker og snakker, men uden alligevel at snakke om noget. At vi ikke kan snakke os ud af alle de dårlige ting vi gør.
Jeg synes at begge billederne er helt groteske. Jeg synes ikke at det ordsprog med, at man kan hvad man vil går så langt, så man kan spise et spædbarn. Men han udtrykker også på det andet billede, at det kan vi ikke. Og det synes jeg virkelig heller ikke, at vi kan!